Faglig Profil

Som IT-professionel, forsker og foredragsholder i Kunstig Intelligens og Sprogteknologi som ChatGPT, kommer jeg vidt omkring disse spændende områder, og jeg er passioneret omkring at bidrage til deres afmystificering og udbredelse – både inden for forskningen og forretningsverdenen.

I 2017 blev jeg desuden anerkendt for mine prisvindende, AI-drevne IT-løsninger, og mit engagement for at nedbryde barrierer for forståelsen og anvendelsen af kunstig intelligens, med kåringen Årets IT konsulent:

On Large Language Models

I modsætning til store sprogmodeller, er sproget for hver af os en fejlbarlig afspejling af den indre oplevelse af verden, som vores sind skaber.

Min akademiske baggrund er en Cand.it i Software Engineering med speciale i kunstig intelligens og sprogteknologi fra Københavns IT-Universitet, som jeg har suppleret med yderligere uddannelse inden for sprog, kognitiv semantik og analytisk sprogfilosofi.

Til dagligt har jeg min gang i firmaet Delegate, hvor jeg som Chief AI Officer beskæftiger mig med AI-udvikling, AI-drevet Innovation, CRM, SW-udvikling og Projektledelse. For yderligere informationer og detaljer vedrørende min faglige profil og kompetencer, henviser jeg til min profil på LinkedIn.

Tildelt Microsoft MVP for Azure OpenAI Service, 2024

Jeg blev tildelt titlen som Microsoft MVP for Azure OpenAI Service. Microsoft MVP-prisen er en årlig pris, der anerkender ekstraordinære teknologisamfundsledere verden over, som aktivt deler deres højkvalitetsekspertise i den virkelige verden med brugere og Microsoft. Azure OpenAI Services er en vigtig del af, hvordan vi tilgår spørgsmålet om opsætning af LLM’er til vores egen fordel på en sikker og skalerbar måde. For mere information, besøg Min Microsoft MVP-profil.

 

Næstforperson for IT-Branchens NewTech Policy Board 2023

Som næstforperson er mit fokus på den praktiske og etiske anvendelse af Generativ AI – særligt den sprogteknologiske side med store sprogmodeller som for eks. ChatGPT. Samtidig arbejder vi i udvalget også nye teknologi udspil til den danske regering, at udbrede viden og kommercielle indsigter i nye og eksisterende teknologier, samt at være aktive i debatten om AI samt LLMs og den kommende AI regulering. Læs mere på IT-Branchens hjemmeside.

 

Vinder af Microsoft Partner Awards – Data & AI 2022

Som leveranceansvarlig projektleder og arkitekt, leverede jeg sammen med mit dygtige team, endnu en avanceret, AI-drevet løsning på Churn Prediction – denne gang for STARK. Løsningen er i produktion i dag, og er operationaliseret igennem STARKs D365 CRM løsning, hvor den selvlærende AI-løsning løbende opdaterer churn risiko på hver kunde, ved at tilpasse sig et skiftende datalandskab. Denne case var en vigtig del af at vi vandt. Læs mere på Delegates hjemmeside.

 

Medlem af IT Branchens Udvalg for Digitalt Erhverv 2020-2023

Sammen med andre eksperter og repræsentanter fra erhvervslivet søger jeg at inspirere til og udbrede kendskab til de nyeste teknologier (PA’er, Bots, ML, AI, RPA etc.) samt illustrere forretningsnær anvendelse som vej til innovation. Udvalget formidler dermed viden og information om transformationen fra grundlæggende digitalisering til digital forretningsstrategi/ forretningskoncepter og udnyttelsen af disse som konkurrenceparameter. Læs mere på IT-Branchens hjemmeside.

 

Medlem af European AI Alliance 2019-

I forlængelse af mit arbejde i Ekspertgruppen for Dataetik vil jeg som medlem og bidragsyder i EUs “European AI Alliance” være med til at præge retningslinjerne for ansvarlig brug af AI på EU-niveau. Fokus vil være på den praktiske applikation af AI gennem afprøvning og videreudvikling af EUs “Ethics Guidelines for Trustworthy AI”. Læs mere på European AI Alliances site.

 

Udpeget til Disruption Taskforce advisory board 2018/2019/2020

Sammen med en række eksperter og profiler fra staten og erhvervslivet, deltager jeg som medlem af et Advisory Board for regeringens nye Disruption Taskforce. Dens formål er at understøtte styrelser og departement til at omsætte den digitale og teknologiske udvikling i praksis, og bidrage til vidensdeling af best practices på tværs af hele ministerområdet. Den skal ligeledes være inspirator for, hvordan man kan anvende ny teknologi og udfordre utidssvarende lovgivning og systemer på ministerområdet.

 

Udpeget til ekspertgruppe i Dataetik 2018

Regeringen udnævnte marts 2018 en ekspertgruppe om dataetik, med mig som en af de faste medlemmer. Det skete som led i regeringens strategi for Danmarks digitale vækst. Her skal jeg og de andre medlemmer blandt andet se på, hvordan danske virksomheder kan gøre ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel. Om gruppen udtaler Erhvervsminister Brian Mikkelsen: ”Danske virksomheder er kendt for at handle socialt og miljømæssigt ansvarligt og har haft succes med at gøre denne ansvarlighed til en konkurrencefordel. Jeg synes, vi på samme måde skal gøre ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel. Jeg har samlet et stærkt hold af eksperter, som skal udarbejde dataetiske anbefalinger.” Se også Erhvervsministeriets Nyhed herom, samt denne artikel.

 

 

 

Medlem af Sirikommissionen, 2017/2018

SIRIkommissionen er nedsat af Ida Auken, Radikal Venstre, og Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen og har til formål at skabe opmærksomhed om de forandringer kunstig intelligens og digital disruption skaber i vores samfund i almindelighed og på det danske arbejdsmarked i særdeleshed. I efteråret af 2017, var fokus på det danske sundhedsvæsen – se også mit indlæg på SIRIkommissionens blog. Sidenhen var det hvilke krav nævnte forandringer til borgernes kompetencer.

 

Årets IT Talent 2017

I 2017 blev jeg hædret som vinder og ‘Årets IT Talent’ af Version2 / Jobfinder / Ingeniøren, for mit arbejde som IT-professionel, med udgangspunkt i mine visionære, prisvindende, AI-drevne løsninger, og mit arbejde med at nedbryde barrierer for udnyttelsen af kunstig intelligens generelt. Titlen beskrives som: “I 2017 sætter Jobfinder i samarbejde med Ingeniøren og Version2 fokus på Danmarks dygtige it-professionelle og vi kårer derfor de største it-talenter”, for mig i kategorien ‘Konsulent’.  Se flere detaljer på min LinkedIn profil eller den relaterede online artikel.

Bedste B2B-Løsning og Bedste Omnichannel Løsning, 2016

I 2016 vandt AO Johansens løsning, hvor jeg var projektleder, disse to titler ved Foreningen for Dansk Internet Handel  (FDIH). En vigtig faktor var de skræddersyede kunstig intelligens drevne løsninger som var min vision, og som blev bragt i spil, til blandt andet at forudse kunders adfærd (Churn Prediction). Disse løsninger gav ikke alene konkrete forretningsfordele for AO, men skubbede samtidigt også til grænserne for hvad nyeste forskning inden for B2B Churn Prediction sagde kunne lade sig gøre. Se også denne artikel og selve AO Johansen-casen.

 

Årets Sprogvogter 2015

I 2015 blev jeg tildelt prisen ‘Årets Sprogvogter’ af oversættelsesbureauet LingoBob, for mit arbejde med at gøre emnet ‘kunstig intelligens’ forståelig for almindelige mennesker. Titlen beskrives som: ”Erik David Johnson er cand.it. og blogger hos videnskab.dk. Her har han blandt andet et særligt fokus på det sprogteknologiske inden for kunstig intelligens, som også er noget han forsker i. Hans evne til at præsentere sin tekniske indsigt er særdeles veludviklet og derfor fortjener han en hyldest.” Se flere detaljer på min LinkedIn profil.